patterns > thecableknitwear
> Efeu Cardigan
Efeu Cardigan
Cardiganen strikkes oppefra og ned, i én tråd Highland wool og én silkemohair lagt sammen. Andet garn kan sagtens anvendes med samme strikkefasthed eller én tråd, der alene giver 19 masker (x 26 pinde) i glatstrik.
Første del strikkes vha. først to diagrammer, lidt tekst og herefter 2 diagrammer mere. Der begyndes ved øverste del af ryggen ved skulderbladene, hvor der strikkes på tværs fra midten mod begge sider. Maskerne her sættes til hvile og fortsættes senere ud på ærmerne. Herefter samles masker op, og der strikkes et stykke ned bagtil, hvorefter de to forstykker strikkes vha. diagrammer.
Nu strikkes trøjen samlet ned og ender i en bred ribkant. Ærmerne strikkes ved at samle masker op langs ærmegabet inkl. maskerne, der ligger til hvile, så snoningen fortsætter fra ryg ud på ærmer.
Til sidst samles masker op langs forstykket og
halskanten til rib, hvor knapper og knaphuller også er. Sweateren er monteringsfri, og pasformen er lidt løs med et bevægelsesrum i overvidden på ca. 14-16 cm. Vælg den størrelse, som passer til dit brystmål, der hvor du er bredest.
Størrelser: 36 (38) 40 (42) 44 (46) 48
Disse passer til brystmålene:
82 (86) 91 (96) 100 (106) 111 cm
Cardiganens ca. overvidde:
97 (102) 105 (110) 114 (120) 125 cm
Længde: ca. 53 (55) 57 (60) 61 (63) 65 cm
Strikkefasthed:
19 masker (x 26 pinde) glatstrik
Vejledende pinde og tilbehør:
4,5 mm rundpind 80-100 cm
3 mm rundpind (80 cm) og strømpepinde (kan udelades hvis der bruges magic loop).
Evt. maskeholdere.
Vejledende Materialer:
Isager Highland wool (275 m/ 50 g)
Isager Silk Mohair (212 m/ 25 g)
Forbrug:
3 (4) 4 (5) 5 (5) 6 nøgler Isager Highland Wool
4 (5) 5 (5) 6 (6) 7 nøgler Isager Silk Mohair
5665 projects
stashed 3900 times
16314 projects
stashed 7249 times
- First published: March 2021
- Page created: March 8, 2021
- Last updated: October 9, 2021 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now